Pressemeddelelse -
Logpoint udnævner Michael Haldbo som Chief Financial Officer
Erfaren finanschef Michael Haldbo tiltræder Logpoint for at støtte og beskytte virksomheden og sikre den succesfulde transformation til et europæisk kraftcenter inden for cybersikkerhed.
København, 7. september, 2023 – Logpoint udnævner Michael Haldbo som Chief Financial Officer (CFO). Med reference til Logpoints CEO, Jesper Zerlang, får Haldbo ansvaret for at føre virksomheden succesfuldt igennem næste fase af Logpoints udvikling til at blive et europæisk kraftcenter inden for cybersikkerhed.
“Vi er glade for at Michael tilslutter sig Logpoint, mens vi vokser ud over scale-up-fasen og bliver en etableret cybersikkerhedsvirksomhed. Michael har omfattende erfaring med at lede transformationsprojekter og opkøb,” siger Jesper Zerlang. ”Med vores nylige opkøb fra Summa Equity, har vi bevist, at Logpoint har de nødvendige kompetencer og den kritiske masse til at løfte os til næste niveau, og i takt med, at vi modner forretningsmodellen, er han et indlysende valg til at støtte og beskytte forretningen økonomisk.”
Miachael Haldbo har 20 års international og nordisk erfaring med økonomisk planlægning, analyse og strategiudførelse. Han har tidligere været CFO hos Significat, Europas førende udbyder af digitale identitetsløsninger. Michael har også haft ledelsesroller i andre virksomheder indenfor it- og betalingssektoren, herunder Nets og Unwire.
”Logpoint har et stærkt værditilbud med cybersikkerhedsløsninger i verdensklasse, konkurrencedygtige prismodeller og den fleksibilitet, der gør os i stand til at udfordre de store aktører på SIEM-markedet og blive den førende leverandør i Europa med global rækkevidde,” siger Michael Haldbo. ”Logpoint afkrydseralle felterne for mig: Scaleup, vækstmarked, en stærk forretningsmodel, overgangen til SaaS og fondsejet. Prikken over i’et er, at Logpoints løsninger adresserer en betydelig samfundsudfordring, nemlig den stadigt voksende cybertrussel, der er opstået i kølvandet på Covid-19 og krigen i Ukraine.”
Logpoint er den eneste leverandør af SIEM+SOAR i Europa. Summa Equity erhvervede en majoritetsandel i Logpoing i april 2023 for at investere i robust cybersikkerhed og opbygge et europæisk alternativ i et SIEM-marked domineret af amerikanske leverandører. Sammen vil Logpoint og Summa tackle en betydelig global udfordring, da det estimeres, at cyberhændelser årligt vil koste verdensøkonomien 7,4 billioner euro i 2023 ifølge Cybersecurity Ventures.
Logpoints Converged SIEM platform indsamler sikkerhedinformation fra hele den digitale infrastruktur. SIEM, SOAR og UEBA-teknologier anlyserer data i realtid ved hjælp af big data-analyse, avanceret machine learning og automatisering. Platformen, der er tilgængelig som SaaS, Cloud og on-premise-løsninger, giver et situationbillede, identificerer cybertrusler og giver sikkerhedsteams værktøjerne til at reagere øjeblikkeligt.
Related links
Emner
Kategorier
Om Logpoint
Logpoint står bag en pålidelig, innovativ cybersikkerhedsplatform, som hjælper organisationer over hele verden med at klare sig i et evigt omskifteligt trusselslandskab. Ved at kombinere sofistikeret teknologi og dybdegående forståelse af kunders udfordringer, styrker Logpoint sikkerhedsteams evner og hjælper dem med at bekæmpe aktuelle og fremtidige trusler. Logpoint leverer SIEM, UEBA, SOAR og SAP-sikkerhedsteknologier, samlet i én platform, der effektivt detekterer trusler, minimerer falk positiv alarmer, prioriterer risici automatisk, håndterer sikkehredshændelser og meget mere. Med hovedkvarter i København og kontorer over hele verden, er Logpoint en multinational, multikulturel og inkluderende virksomhed. For mere information, besøg http://www.logpoint.com